Virksomheden
Vores træningsstudie befinder sig i lokaler i Glostrup. Her har vi 180 kvm med træningssal, lounge-område, bad/toilet og kontor.
Her afholder vi personlig træning 1-til-1, 1-til-2 og i small group format fra 4 til 6 deltagere.
Vores klienter er hovedsageligt kvinder i alderen 25 til 50 år. De træner her, fordi her er fokus på nærvær i private rammer. Træningen er sjov, varieret og tilpasset den enkelte. Stemningen er uformel og hyggelig.
At arbejde hos CSundhed kan se ud på flere måder, alt efter hvad du kunne være interesseret i og hvad vi har mulighed for at tilbyde; alt imellem enkelte timer om ugen til en fast stilling.
Arbejdsopgaverne dækker blandt andet:
Undervisning af klienter
Størstedelen af arbejdstiden foregår på gulvet med træning af både grupper og en-til-en klienter.
I den forbindelse er det vigtigste, at man er en god formidler og kan lide at lære fra sig. Vi hjælper klienterne i deres rejse mod bedre sundhed, mere velvære og mere livsglæde. Det skal man brænde for.
Derudover er det et plus, hvis man selv kan planlægge indhold til private træningsforløb og til grupper.
Det vigtigste er at du er glad og udadvendt. Resten kan du lære.
Salg og rådgivning
En del af arbejdstiden indeholder rådgivning og salg til potentielle og eksisterende kunder.
Forudgående erfaring med salg er ikke nødvendig. Du bliver løbende oplært i det du skal vide og kunne.
Det vigtigste er at du er god til at lytte til og tale med mennesker.
Kvalifikationer
Når vi modtager en ansøgning, kigger vi typisk efter disse:
Erfaring
- Du træner selv, og har stiftet bekendtskab med forskellige træningsformer.
- Du har erfaring med at undervise, formidle til en eller flere personer.
- Det er et plus hvis du allerede har erfaring med arbejdet som personlig træner.
Uddannelse
Det er ikke essentielt at du har uddannet dig, men en eller flere uddannelser indenfor følgende områder er et plus:
- Undervisning / formidling
- Personlig træner / instruktør
- Kostvejleder
- Coaching
Send en ansøgning
Du kan sende en motiveret ansøgning samt dit CV via formularen her.